Godsbanen Aarhus

Godsbanen Aarhus

31. december kl. 17:15 – 01. januar kl. 03:30

Fra 498 kr.

Karen Wegeners Gade 2, 8000 Aarhus

hej@minglr.dk

Mænd & kvinder 25-58 år

JA TAK! Send mig til billetsalg

Startskuddet på en magisk 2025

JA TAK til startskuddet på et magisk 2025.

En nytårsfest med social dining, bobler, flot tøj, vildt mange dansepertnere, hængud-i-baren-med-sjove-mennesker, snak, grin, hygge og dans til DJ og liveband. De sidste mange år har vi været omkring 500 singler samlet til årets skønneste fest. Hvem ved, måske er det begyndelsen på et magisk år!

Nytårsfest for singler (ca. 26-58 år) er for dig, der gerne vil møde nye mennesker i øjenhøjde og som elsker at danse, snakke og hygge. Vi har afholdt Nytårsfest for singler de sidste 8 år – og sikken fest! Vær med til årets bedste aften i selskab med singler fra hele landet. Festlighederne sker på Godsbanen i Aarhus, som disker op med skøn mad og vi har bandet klar til fest.

Når først du har købt billetten, kan du læne dig tilbage – for vi sørger for dig. Du placeres ved kvinder og mænd på din alder, maden er deluxe og bandet er fantastisk. Så bliver nytårsaften ikke meget bedre!

Vi anbefaler helaftensbilletten, hvis du er alene eller to. Så møder du andre singler under maden og når dansegulvet åbner, er der mange du allerede kender.

 

Kender du det?

Nytårsaften er for mange årets fest! Det er begyndelsen på et nyt år med nye mål og nye oplevelser. Men for dig er det lidt af en pine for: Du synes ikke at nytårsaften med parvennerne er sagen. For det er med kys og kram mellem kæresterne og så kan du ellers sidde der lidt til overs. Aftenen er mere en hygge nygge aften – men du har lyst til at der skal ske noget nyt. Mærke at du lever.

Du har måske prøvet at melde afbud til par-nytåret og i stedet har du siddet derhjemme med dronningen på skærmen og bobler i glasset. Ikke just den mest livebekræftende aften.

Skal der ske nyt?

Sig ja til en unik aften. Nytårfest for singler er en fantastisk aften og nat. For mange begynder aftenen som grænseoverskridende… Måske fordi nogle lægger meget vægt på ordet “single” og giver ordet en negativ betydning. For andre er det grænseoverskridende at tage afsted alene til sådan en aften.

Hell JA er det grænseoverskridende – men det er mest af alt modige mennesker, som gør det. Som tager styringen af sit liv. Selvfølgelig fortjener du en fantastisk aften – en aften blandt andre festlige singler.

Alle kommer for at møde nye mennesker og som gør, at alle snakker og danser med hinanden… Hvilket gør denne nytårsfest unik. Dukker der én op imens vi fester, vil vedkommende ikke kunne se, at for et par timer siden, kendte vi ikke hinanden.

Er du single? Så er du hermed inviteret.

 

Fordele ved MINGLRs Nytårsfest

  • Start på et magisk år med god mad og dans
  • Mød nye mennesker i øjenhøjde
  • Fantastisk sted – der blir gang i den på Godsbanen!
  • Nyd en aften med samvær med andre singler
  • Undgå kedelige parmiddage og få en livsbekræftende oplevelse
  • En unik festoplevelse blandt modige og festlige singler
  • Mange kommer alene – det gir en skøn stemning. 
  • Live musik, DJ og stort dansegulv
  • Vi er alle sammen til 1 fest – ingen små satelitgrupper (vennegrupper)

Mærk stemningen

Program
Kl. 17:00

Ankomst til nytårsfest (for dem med helaftensbillet)

Velkomstdrink

Kl. 18:00

Vi går til bords efter bordplanen

Kl. 18:15

Velkomst

3-retters social-dining menu inkl. fri vin, øl & vand under maden til kl. 21.30

Kl. 22:00

Vi slår dørene op for flere singler (dem med festbillet)
Nogle border bliver ryddet – så vi kan have et stort dansegulv

Dansegulvet åbner

Kl. 22:45

Båndsalat går på og spiller for vildt op til dans!

Kl. 23:59

GODT NYTÅÅÅÅÅÅÅÅR!
Vi skåler, krammer og spiser kransekage

Kl. 00:05

DJ Art spiller dansemusik

Kl. 00:30 (ca.)

Båndsalat går på og spiller 2. set – de kan lave en fest!

Kl. 01:00 – 03:00

Til de som har tilkøbt natmad – kan hentes i baren i dette tidsrum

Kl. 03:30

Godnat og tak for i aften og kom godt hjem eller til hotellet

Appetizer

Forret

Hovedret

 

Vegetarhovedret (Tilvælges)

 

Dessert

 

Hertil fri vand, vin og øl under middagen

Natmad

Empandas – 2 stk. 65 kr.

Vælg mellem:

  • Skinke og ost
  • Kylling
  • Feta og spinat

Bløde lagner og morgenmad – med rabat

Singler fra hele landet kommer og fester denne aften sammen. Der vil være tilbud på overnatning til et hotel i Aarhus, så I alle bor under samme tag. Så kan I tage en drink i baren inden I går afsted til Nytårsfesten, samt der vil være nogle af følges med hjem fra festen.

Kan du forestille dig en bedre afslutning på en fed aften, end at ligge i bløde lagner i en stor seng og morgenmaden er parat, når du vågner?

Der er tjekud kl. 12.00 – så du kan sove længe og spise morgenmad uden hast. Minglr har forhandlet en god pris til Nytårsfestens gæster.

En skøn overnatning i Aarhus på Scandic Aarhus City.
Nedenstående priser er gældende er gældende den 27. december til 2. januar.
Pris per værelse pr nat inkl. morgenmad og wifi:

  • Enkeltværelse: 730 DKK
  • Dobbeltværelse: 1000 DKK

Skriv direkte til receptionen: aarhuscity@scandichotels.com rller ring på 89318100 – tryk 2 for reception eller

Book direkte online, hvor koden er sat ind, her

Husk at opgive koden: BNYT271224 (Koden kan også benyttes på Scandics hjemmeside.)

Udover morgenmad, er der wi-fi, adgang til fitness og Pressreader; mere end 5000 tidsskrifter på mobil, tablet eller pc.

Fri afbestilling til den 31. december kl. 18.00

Båndsalat har skrevet en sang til os alle

Lyt en gang til videoen her.
Det er Båndsalat, som spiller til den store Nytårsfest i Aarhus.
De har skrevet en sang om at tage til Nytårsfest…
Den er ret sjov… synes vi – lyt en gang… men pas på, det er et omkvæd, man næsten ikke kan lade være med at synge med på…

Overnatning m. rabat

Har du lyst til at overnatte i Århus centrum og afslutte festen med en dejlig seng og morgenmad?

Det er top klasse – det er nemlig Hotel Scandic Aarhus City.

Få rabat igennem minglr. Bookingkode og priser lige ovenfor.

Godsbanen, Aarhus

Godsbanen er et kulturelt kraftcenter som igennem sit virke, giver kulturlivet i Aarhus et løft. Samtidig er det stedet, hvor over 100 entreprenante virksomheder har hjemme. Det er et skønt sted med mangfoldighed og arkitektonisk rum. Det er råt og med skæve linjer. Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus.

Vi skal være i hjertet af bygning, hvor Spiselauget holder til. Spiselauget udgør et fællesskabende centrum på Godsbanen.

De bestræber sig på at bruge økologiske råvarer, så langt som fornuften rækker. De laver mad i særklasse og kræser for deres gæster. Læs mere på www.Godsbanen.dk og www.Spiselauget.dk

Dresscode

Find dit flotte festtøj frem… og sko som kan danse natten lang.

Antal gæster

Vi håber, at vi bliver mellem 450-560 festglade personer i alt til Nytårsfest for singler. Så der er nok at danse med!

Pris

Pris 1.698 kr.
Helaftensbilletten inkluderer entré, garderobe, velkomstdrink, 3-retters nytårsmenu inkl. fri øl, vand og vin til kl. 21.30, bobler, kransekage kl. 24.00, dj, live musik og selvfølgelig; en sal fyldt med feststemte singler!

Ankomst kl. 22.00 er prisen 448,- kr. 

Festbilletten inkluderer garderobe, entré, dj, livemusik, samt bobler og kransekage kl. 24.00

Tilmelding til Nytårsfest for singler

Du tilmelder dig ganske simpelt ved at købe billet her på siden www.nytaar.com eller www.minglr.dk  – vælg “Køb billet”. Ved tilmeldingen opgiver du din alder og ved helaftensbilletter placeres du efter alder. Ønsker du at sidde med en ven/veninde angives det med navn og efternavn på alle i feltet “Bemærkning”.

Et tip til at møde så mange som muligt: Kommer I flere sammen, så bliv placeret ved forskellige borde – jo flere kender I til festen/dansen. Ønsker du at modtage invitationer til fremtidige singlefester? Så sæt kryds i feltet under tilmeldingen eller skriv en mail til: hej@minglr.dk.

Gå ind på Facebook, like og sig ja til notifikationer. Vi skal jo have de søde singler med.

Billetter til Nytårsfest for singler

Helaftensbilletter kan købes indtil der er udsolgt (250 stk.), dog senest fredag d. 27. december kl. 11.30. 

Billetter til kl. 22.00 (festbillet) kan købes indtil der er udsolgt, dog senest d. 31. december kl. 12.00.

Billetten skal ikke medbringes

Seating

For dem, som ankommer kl. 18.00, er seating som følger: Til festen vil der være en bordplan, som bliver lavet ud fra alder ved køb af billet.

Kommer I flere sammen og ønsker at sidde sammen, angives navn og efternavn i feltet “Bemærkning”. De fleste gæster kommer enkeltvis eller to sammen.

Vær opmærksom på, at man maks kan ønske 3 personer i alt at sidde sammen, af hensyn til de andre gæster. Vi er her jo bl.a. for at møde nye mennesker:)

Rygning

Der vil være et rygeområde udenfor, så rygere kan ryge og andre kan få frisk luft.

Garderobe – gratis

Vi tager imod dit overtøj i vores bemandende og nummereret garderobe. Udendørs jakker mv. skal opbevares i garderoben.

Drikkelse og fyrværkeri

Der må ikke medbringes drikkelse eller fyrværkeri indenfor. Hvis dette forekommer bortvises personen øjeblikkeligt. Vi ønsker jo, at alle skal få den skønneste aften, uden at nogen kommer til skade. Ligeledes – har vi vagter på, som vil afvise personer i døren, som enten er påvirket af stoffer eller for fuld til at være en rar med-gæst for de andre deltagere. Billetten vil ikke blive refunderet. 

Afbud

Inden 1. december kan billetten refunderes, mod et gebyr på 298 kr.

Dette sker ved at sende mail til hej@minglr.dk inden den 1. december.

Fra den 1. december, kan du ikke få din billet refunderet. Uanset årsag. Men mon ikke du har en ven, som vil overtage billetten? Giv venligst besked, hvis du har en helaftensbillet og bliver forhindret i at deltage, pga. bordplanen.
Kommer der en anden i dit sted ved helaftensbillet (samme aldersgruppe og køn), sendes mail til Gitte på hej@minglr.dk inden den 20. december kl. 12.00 med navn, alder og mailadresse. Efter den 20. december, vil modtageren af din billet få din plads i dit navn.

Vi skaber stemningen

Spiselauget

Hvis du møder kokkene i Spiselaugets køkken på Godsbanen, mærker du straks, at her er passioneret personale. Maden skal være af de bedste råvarer og gerne økologisk. Men de går også op i detaljerne omkring hele festen – så gæsten får den mest optimale oplevelse. Det er et køkken med (mad)hjertet på rette sted. Nytårsaften kan du forvente intet mindre end fantastisk mad fyldt med kærlighed

Båndsalat

Jeps, det er navnet på Aarhus fede band!

Det er kendt for at føre en fest til helt nye højder! Vi glæder os – for vi ved hvad de kan! Båndsalatspillede også sidste år!

Bandet er eksperter i at skrue et underholdende show sammen og får med stor karisma, medrivende spilleglæde og et flabet glimt i øjet, ethvert selskab til at gløde og enhver gæst til at smide hæmningerne og hoppe i danseskoene. 

Båndsalat spiller to set af 60 minutter og går på scenen hhv. kl. 22.45 og 00.45

Du kan godt glæde dig!

DJ Arthur

Artur spiller fantastisk dansemusik – det er 11. gang at Artur spiller til Minglrs Nytårsfest.

Han aflæser gæsterne og spiller lige præcist det musik vi gerne vil høre. Det bedste Artur ved, er at spille musik for glade og festlige mennesker.

Artur spiller for tusindevis af mennesker hvert år til fester og firmafester rundt i hele landet.

DJ Artur er på scenen 3 gange i løbet af festen.

Det siger vores deltagere

Nytårsfesten ER en fantastisk mulighed for at møde andre positive, empatiske og imødekommende festlige mennesker – og rammerne for det er perfekte. Jeg nyder det HVER gang, jeg kan komme afsted

Kim, 48 år / Bjerringbro

5 stjerner til Gitte og nytårsfesten! En festlig aften i rigtig godt selskab og lækker mad. Jeg kan bestemt anbefale at være med til nytårsfesten for singler og møde andre, som er i samme situation som en selv. Folk er åbne, snakkesalige og klar på en aften med sjov, dans og fest. En sublim fest!

Mette, 33 år / Aarhus

Det var den bedste nytårs aften i mange år for mit vedkommende. 

 Smart ide med at vi byttede pladser undervejs, så fik jeg virkelig talt med forskellige fyre. 

Fik fif under middagen at den smukkeste udsigt var fra toppen af Godsbanen og ganske rigtigt! Waw og med AROS i baggrunden

Susan, 35 år / Odense